Disse Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser ("Leveringsbetingelserne") gælder for alle leverancer af produkter og/eller serviceydelser ("Produkter") fra Hans Buch A/S ("HB") til enhver kunde ("Køber"). Leveringsbetingelserne er gensidigt bindende for HB og Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt. HB er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår eksplicit er accepteret.
1. Ordreindgåelse
Aftaleindgåelse sker først, når HB afsender skriftlig, herunder elektronisk, accept af Købers ordre eller HB har afsendt de af ordren omfattede Produkter.
2. Levering og risikoens overgang
Produkterne leveres Ex Works Albertslund eller ethvert andet af HB meddelt sted i Danmark. Alle omkostninger i forbindelse med transporten afholdes af Køber og transporten sker på Købers risiko. Ved manglende oplysning fra Køber om transportform kan HB afsende Produkterne til Køber på en af HB valgt transportmåde.
3. Forsinkelse
Såfremt HB ikke leverer til aftalt tid, kan Køber skriftligt kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor. Sker levering ikke inden for denne frist, er Køber berettiget til at hæve købet og kræve eventuelt forudbetaling returneret. Herudover er HB ikke ansvarlig over for Køber.
4. Priser
Priser for Produkter er eksklusiv moms og/eller andre afgifter. Minimumsordre DKK 750,00.
5. Emballage
Engangsemballage er inkluderet i aftalte priser og godtgøres ikke ved eventuel returnering. Flergangsemballage er ikke inkluderet i prisen, men godskrives Køber ved omgående, fragtfri returnering i uskadt stand i overensstemmelse med HB anvisninger.
6. Betalingsvilkår
Betaling skal ske senest 14 dage fra fakturadato. Fra forfaldstid debiteres morarente på 2 % per løbende måned.
7. Produktinformation
Enhver produktinformation - uanset om den hidrører fra HB eller en af HB forretningsforbindelser - herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, HB udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, at de er skriftligt accepteret af HB.
8. Ændringer
HB forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Produkter samt at levere Produkter i nyere eller alternativ version, såfremt disse ikke afviger væsentligt fra aftalte tekniske specifikationer, form eller funktion.
9. Mangler
HB forpligter sig til efter eget valg at reparere eller omlevere Produkter, som var mangelfulde på leveringstidspunktet p.g.a. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl, såfremt Køber reklamerer inden 12 måneder fra Produktets levering, dog senest 8 dage efter manglen har vist sig eller Køber burde have konstateret den pågældende mangel. For dele, som er udskiftet eller repareret påtager HB sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindelige materiel i et tidsrum af 12 måneder fra den oprindelige levering. Såfremt Køber ikke skriftligt underretter HB om en mangel inden for de frister, som er angivet i dette punkt, fortaber Køberen sin ret til at fremsætte krav i anledning af manglen. HB ansvar omfatter kun mangler, som opstår under de forudsatte og/eller sædvanlige arbejdsforhold og under korrekt anvendelse af materiellet. Ansvaret omfatter ikke mangler, som skyldes årsager, opstået efter at risikoen er gået over til Køberen. Ansvaret omfatter for eksempel ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse og/eller reparation, urigtig montering og ændringer foretaget uden HB skriftlige samtykke. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slitage og ælde. Ved mangelsindsigelser skal Køber efter forudgående aftale med HB sende Produktet til HB vedlagt en følgeseddel med angivelse af den påståede mangel. Fragt og forsikring betales af Køber. Produktet skal returneres uden påmonterede dele. Viser HB undersøgelse, at Produktet ikke er mangelfuldt, returneres Produktet for Købers regning og risiko. Såfremt Produktet er mangelfuldt, sender HB for HB regning og risiko det reparerede Produkt eller et erstatningsprodukt til Køber og overtager udskiftede dele eller det mangelfulde Produkt. Herudover kan Køber ikke rejse krav mod HB som følge af mangelfulde Produkter.
10. Produktansvar
Køberen skal holde HB skadesløs i den udstrækning, HB pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som HB efter dette punkt ikke er ansvarlig for overfor Køberen. HB er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet: a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i køberens besiddelse, b) på produkter, der er fremstillet af Køberen, eller på produkter, hvori disse indgår.
De nævnte begrænsninger i HB ansvar gælder ikke, hvis HB har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
11. Følgeskader/Indirekte tab
HB er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab produktionsafbrydelse, tabt fortjeneste, tab af goodwill eller tab af data.
12. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til HB uden ugrundet ophold.
Forud for enhver returnering af varer til HANS BUCH A/S skal Køber kontakte HB for udlevering af returneringsnummer. Returnering uden angivelse af returneringsnummer afvises og varerne tilbagesendes for Købers regning og risiko.
13. Force majeure
HB er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for HB rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige Købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod HANS BUCH A/S.
14. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af lovvalgsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed (gælder dog ikke Købers manglende betaling af HANS BUCH A/S' fakturaer), skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.Hans Buch A/S , Januar 2011
