Kvalitet

"Kvalitet skaber tillid, og vedvarende tillid opnås gennem kvalitetsbevidsthed i alle handlinger."

I den ånd anvender vi vort kvalitetsstyringssystem og opnår herved, at vi til stadighed sikrer kvalitetsbevidsthed i alle handlinger og derved skaber vedvarende tillid til vort selskab.

Hans Buch A/S er certificeret efter ISO 9001:2000 af Lloyds Register og har været certificeret siden marts 1994



Vor kvalitetshåndbog beskriver vore afdelinger, hvad de gør og hvordan de gør det. Den er en facitliste for alle medarbejdere, og den hjælper tillige nye medarbejdere til på en præcis og korrekt måde at kunne udføre deres arbejde.

Kvalitetstankegangen er en kontinuerlig proces, hvorfor vi til stadighed vil overvåge vort kvalitetsstyringssystem og gennemføre forbedringer.

I den forbindelse er det vigtigt for os at høre, om der er noget, vi kan gøre bedre. Send derfor en e-mail til vor Kvalitetsafdeling iso@hansbuch.dk, hvis du har kommentarer til vores arbejde.