Hans Buch er leverandør af Blæsere og Kompressorer i mange varianter til alle formål, f.eks.:
Delta hybrid kompressorer
Aerzen procesgasblæsere
PG aggregater med eller uden lydkappe
Standard skruekompressorer anvendes til oliefri transport og kompression af luft og neutrale gasser. Eksempelvis til beluftning i forbindelse med vandbehandling, pneumatisk transport med luft eller kvælstof, fremstilling af vakuum i glas- og papirindustri, oxidation i forbindelse med fermentationsanlæg i den farmaceutisk industri og endelig ved produktion af fibre.
Gaskompressorer anvendes til transport og kompression af procesgasser i raffinaderier, den kemiske industri, stålværker og kraftværker.
Vor mangeårige erfaring sikrer Dem den optimale løsning. Blæserne leveres i kompakte og støjsvage udførelser med lave pulsationer til fordel for arbejdsmiljøet. Den robuste konstruktion sikrer problemfri drift i mange år. Kvaliteten sikres gennem fabrikanternes certificering iht. ISO 9001. I forbindelse med blæserinstallationer kan vi tilbyde landsdækkende service på samtlige maskiner.
Airvac sidekanalblæser adskiller sig fra konkurrenterne med et unikt dobbelt lejekonsol, herved opnås et fikseret løbehjul som ikke kan udbøje og berører pumpehuset.
Blæseren kan anvendes enten ved tryk eller vakuumskabende processer.
